Hvem er det, der reelt styrer vores samfund? 

Der er mange forhold i denne verden, jeg ikke forstår. Det har jeg så gået og grublet over i mange år. Det er ikke noget som jeg bevidst har villet, så jeg har aldrig sat mig det som et mål at undersøge bestemte ting. Men på et eller andet tidspunkt blev presset indefra så stort, at jeg blev bevidst om denne indre proces. Jeg følte simpelthen at verden omkring mig var ved at slå mig ihjel. Ikke sådan bogstaveligt; men mere sådan lidt efter lidt; nærmest snigende!

Da jeg så gik i dybden med denne følelse, begyndte der pludselig at tegne sig et sammenhængende billede af, hvad det er, der er ved at ske. Vi bliver gennem medierne bombarderet med så mange nyheder og sanseindtryk, at vi er ved at blive helt rundforvirrede. Det at formidle nyheder, næsten i det øjeblik de er sket, er blevet en kæmpe industri. Og det er i de fleste tilfælde dårlige nyheder: værst af alle om krig og ufred, dernæst om skandaler af enhver art, alt fra grådige mennesker der beriger sig på andres bekostning, folk der misbruger betroede embeder. Stærkt efterfulgt, af en kemikalieindustri der tilsætter deres produkter fuldstændig ukontrollerede stoffer i alt fra tøj, møbler, byggematerialer, til – ja selv legetøj. Og som om det ikke er nok, så har vi en fødevareindustri, som får lov til at tilsætte mindst lige så mange stoffer for at gøre produkterne ”spiselige”, samt forlænge sidste salgsdato. Endvidere: de fødevarer, som ikke er tilsat noget, bliver sprøjtet, ligeledes for at ”se indbydende ud”, og derved bliver langtidsholdbare. Men fortvivl ikke: Når vi nu er blevet påvirket, hhv. har indtaget alle disse stoffer gennem vores hud og mave, så står der én af verden største industrier (og mest profitable) klar til at hjælpe med medicin, som stort set kun er baseret på patenterede formler, bestående af en anden form for kemiske produkter. Så bygger vi nogle supersygehuse, der er så store, at de kan behandle hele den danske befolkning, næsten i døgndrift!, – men så bliver der heller ikke råd til at lave et køkken, der kan give patienterne noget ordentligt at spise. Og alt dette finansieres af et bankvæsen, som politikerne har godkendt, der beredvilligt genererer så mange elektroniske penge (på trods af at det er ulovligt!), at vi i Danmark er et af de mest forgældede folkefærd på det private plan. Men vi kører på 1. klasse og er verdens lykkeligste folk!
For vi har gjort det, som stort set alle økonomer og vismænd har rådet os til, nemlig at forbruge, så det gør vi, selvom det er for lånte penge. Vort erhvervsliv og politikerne hjælper gerne til, for de vil have vækst, vækst og atter vækst! – Vi skal løbe hurtigere og hurtigere, arbejde mere og mere effektivt for at kunne udbygge velfærdsstaten! – Så skide være med at vi bliver stressede, får psykiske og fysiske sygdomme, bliver slidt ned; for vi har jo medicinalindustrien og supersygehusene til at reparere på lortet!

Det er summen af alle disse tilsyneladende velmenende tiltag, der lige så stille er ved at slå ikke bare mig, men også dig ihjel, – stille og roligt, for vi mærker næsten ingenting. Vi har det jo godt! – Men vil vores børn og børnebørn også få det godt?

Alle ovennævnte forhold er sat i scene af én eneste grund: at generere profit til de aktionærer og spekulanter som står bag de store multinationale selskaber og kapitalfonde som sidder på ”storkapitalen”.

Jo før du indser det, jo før kan du begynde at redde din egen og dine efterkommeres gode liv og fremtid. Det er ikke nogen nem opgave, for du er oppe imod så store og stærke kapitalkræfter, der ikke skyer nogen midler for at bevare deres magt og position. – Du har muligheden, som borger og forbruger, for at ændre på de nuværende forhold; men det kræver at du har viljen og ikke mindst modet til at melde dig ind i frihedskampen. Men vær forberedt, det kan blive en farlig kamp! – Men du er den eneste der kan gøre det, for du skal ikke regne med at ”de andre” gør det for dig!

Den 1. marts 2012 var der premiere på filmen om Hvidstensgruppen. Den handler om modstandskampen under 2. verdenskrig. En kamp, hvor enkelte borgere satte sig imod overmagten, fordi de mente, der var noget at kæmpe for. Det til trods for de vidste, at de risikerede at betale den højeste pris, nemlig deres eget liv. – Men de gjorde det! – Og de betalte prisen!

Uden sammenligning i øvrigt, kan jeg ikke lade være med at tænke på, om vi i dag ikke også er nødt til ”kæmpe mod overmagten” for vores fremtidige eksistens.

I dag er overmagten ikke en krigstruende nation, men en livstruende situation. Det gælder både folkesundheden, forureningsproblematikken, energipolitikken, arbejdsløshedssituationen, finanspolitikken samt globaliseringen.

Overmagten består i, at der i ”velfærdsstatens hellige navn” er opbygget (nogen kalder det udviklet) et samfund, der er baseret på et ”ekspertvælde”, der hver især kæmper for deres eget lille område; godt hjulpet af lobbyisme og kapitalinteresser.

Tør vi, du og jeg, kæmpe mod denne overmagt. Med livet som indsats?

Ikke det fysiske liv; men det ”politiske liv”. (… vi skulle jo gerne blive valgt/genvalgt! – eller ikke miste ansigt).

Har vi det ædle MOD til virkelig at gøre op med ”velfærdssamfundet”, som vi kender det i dag? – Noget skal der gøres, for vi kan simpelthen ikke blive ved med at lappe mere på det gamle kludetæppe.

Mette Frederiksen havde ved sin tiltrædelse som beskæftigelsesminister, i et indlæg i Jyllandsposten (Røde idealer) erkendt, at ”systemet” har spillet fallit, og er nu ved at overhale blå blok indenom, bl.a. med udtalelsen ”mennesket før systemet”. – Jeg synes at kunne huske det udtalt af Anders Fogh Rasmussen for mere end 10 år siden!

Hvis det nuværende velfærdssamfund havde virket optimalt, så ville vi ikke stå i den situation, at folk er syge af ”livsstilssygdomme”, finanskrisen der kradser i store dele af verden, disciplinære problemer i folkeskolen, en arbejdsmarkedssituation, hvor over haldelen at den arbejdsduelige arbejdsstyrke er på overførselsindkomster, og skal forsørges af den anden halvdel!

Mit bud er, at der bliver fokuseret på symptomerne, i stedet for på årsagen til de manglende resultater.

Man skal kunne gennemskue problemet for at finde årsagen. – Eller sagt på en anden måde: ”Man kan ikke løse et problem med de samme tanker som skabte det!” – (Einstein).

Hovedspørgsmålet er derfor: Har vi nået det resultat som vi ønskede? – Hvis svaret er NEJ; så må vi gøre noget andet. Virker vores indsats; eller virker den ikke? – Vask tavlen helt ren, og begynd forfra!

Hvis vi overordnet ser på udviklingen på f.eks. sundhedsområdet, må vi konstatere, at der aldrig er brugt flere penge på sygehusvæsenet og behandlersystemet, end der gøres i dag. Vi har desværre udviklet et velfærdssamfund, der gør folk syge, for derefter at finde diagnoser og medicin, der skal helbrede de samme mennesker. Resultatet er skræmmende: Der har aldrig været flere syge mennesker i Danmark, end der er i dag.

Folkesundheden er i fare, fordi der er udviklet et ”behandlingssystem”, hvor politikere har ligget under for ”eksperternes” krav om flere penge til centralisering af sygehusvæsenet ved at love effektiviseringer, på bekostning af de små ”lokale” sygehuse.

Men vi har jo heller ikke selv, som samfundsborger, levet op til det personlige ansvar, som man med rette kunne forvente, i retning af en sundere levevis. Tendensen har kort og godt været: giv mig en diagnose, behandl mig og gør mig rask.

Den nuværende velfærdsmodel virker ikke; altså må vi gøre noget andet – helt andet! – Men har du MODET til det? – Jeg har:

Storkapitalen er nutidens ”narkobagmænd”; politikerne er ”pusherne”, og alle vi borgere er blevet ”misbrugerne”!!!

Derfor er vi almindelige vælgere nødt til at gøre OPRØR – nedefra…!

Mvh. Orla Jensen