Projektbeskrivelse

Verdens første hamp-energi-hus-projekt baseret på kvantefysiske-, geobiologiske- og byggebiologiske grundprincipper

”Verdens potentielt sundeste hus, hvor alt er energi. Huset og dets beboere kan bogstaveligt talt komme ”på bølgelængde”. – Enkelt, sundt og helt naturligt!”

For at forstå hvad husbyggeri har med kvantefysik at gøre, vil vi kort forklare den videnskabelige baggrund for vores projekt:

Niels Bohr, Albert Einstein og Max Planck m.fl. grundlagde for ca. 100 år siden den videnskabelige teori for kvantefysikken. Flyindustrien, bilindustrien og våbenindustrien, og næsten alle andre industrier, har udnyttet kvantefysikken til at frembringe de højteknologiske produkter, som vi kender på markedet i dag. Medicinalindustrien har ikke udvist samme interesse for kvantefysikken, idet den kemi og de syntetiske stoffer medicin er lavet af, ikke er ret godt forenelige med det menneskelige energivæsen, som vi er, – set fra en kvantefysisk vinkel.

NASA har, efter flere års undersøgelser, konstateret at vi mennesker har ca. 220.000 forskellige svingningsfrekvenser i vores krop. Svingningsfrekvenser bliver målt i Hertz. F.eks. svinger leveren med 56.000 Hz, lungen med 76.500 Hz og nyren med 40.000 Hz. Hjertet er organet med de højeste frekvenser. Det ligger fra 40.000 Hz, men op til 97.000 Hz i hjertecenteret, hvis der er hjerteforstyrrelser eller betændelse. De højeste svingninger der findes er 99.500 Hz.

Menneskekroppen består af ca. 40 billioner celler, der hver især er intelligente celler. Styringen af disse celler sker gennem vores tanker. Enhver tanke udsender energi i form af elektromagnetiske bølger fra hjernen. Frekvensen af disse bølger afhænger af vores DNA, og derfor har vi alle en unik personlig frekvens, som udsendes i form af bio-fotoner fra cellerne.

Kvantefysikken har dokumenteret, at alt er forbundet, fordi alting er energi, og at energier påvirker hinanden. Derudover har kvantefysikken vist os, at vores tanker og følelser er skabende, fordi de skaber energifelter omkring hjernen og hjertet, hvilket påvirker os som mennesker og dermed vores omgivelser. Da hjertet er det organ, der udsender den højeste menneskelige energi og dermed frekvens, kan det være forklaringen på, at kærligheden (eller mangel på samme) har så stor indvirkning på vores velbefindende. Disse kvantefysiske energier er menneskets stærkeste værktøjer. Vores hænder og fødder er blot slaver af vores tanker og følelser.

Derfor er det vigtigt, at vi hver især gør os vores egne tanker og danner vores egne meninger, ud fra hvad der føles rigtigt for os selv. Vi skal lade os inspirere af andre, men vi skal ikke lade os styre af andre. Uanset om vi påvirkes af vennerne, medierne, kirken eller regeringen, eller andre autoriteter, skal de ikke styre vores tanker og følelser, da vi nu ved, at tanker og følelser er skabende.

Der findes desværre også negative tanker, der kan virke dræbende for handling og kreativitet.

Den værste er frygt!

Historisk set har magthavere spredt frygt og indskrænkninger i handle- og ytringsfriheden for at fastholde eller begrænse det enkelte individs frihed til at tænke selv. Herved kan magthaverne lettere kontrollere og styre befolkningen. Ved frygt mister mennesket simpelthen styrke og handlekraft. Vi tænker mindre intelligent, fordi frygten minimerer blodtilførslen til forreste del af hjernen. Dette er blevet målbart med de fintfølende instrumenter og scannere, som kvantefysikken har givet mulighed for at udvikle.


Husbyggeri og mennesker

Det er så her vi kobler husbyggeri og mennesket sammen. Huset med omgivelser er nok det sted, hvor vi sammenlagt tilbringer mest tid med vores familie. Derfor er det vigtigt for vores helbred, at vi bor i et sundt miljø. Og ALT er energi, både de fysiske byggematerialer og den menneskelige krop, som ifølge kvantefysikken ikke bare er fysisk, men også et åndeligt væsen, der også består af energi. Energi skal her forstås som frekvenser og svingninger.

”Vi skal forlade Newtons forældede verdenssyn, hvor vi mennesker er materie og kan opfattes som ’maskiner’ sammensat af enkeltdele. Vi skal over i Bohrs og Einsteins verden, hvor alting er energi og betragtes som en helhed; – hvor vi alle er forbundet og aktive skabere af livet”.

Derfor skal huset, og de mennesker der bor i det, være i balance og harmoni; – de skal bogstavelig talt svinge sammen; ”være på bølgelængde”. Der må ikke være disharmoni, da det potentielt skaber risiko for fysiske ubalancer i menneskekroppen, hvilket kan føre til sygdom!

Civilingeniør og enterprisearkitekt Henning R. Jensen, forfatter til bogen ”Derfor skaber du dit eget liv – med baggrund i kvantefysikken” skriver: ”Jeg har lært, at kvantefysikken er den model, der bedst beskriver livet her på jorden. Det er den mest gennemtestede model siden Bohr, Einstein og Planck m.fl. lagde grundstenene til kvantefysikken”!


Geobiologi

Grunden hvorpå huset bygges skal have positiv energi. Derfor skal grunden harmoniseres.

Der er bygget mange gode og bæredygtige huse i tidens løb, – de ligger bare det forkerte sted!
Så længe jorden har eksisteret, har alt liv været udsat for naturlig stråling. Alle organismer har gennem evolutionen tilpasset sig dette strålingsmiljø, og er faktisk blevet afhængige af det!

Dyr har instinkter, der fortæller dem, hvor det er godt at opholde sig og hvor i jorden der er et skadeligt strålingsmiljø. Vi mennesker har i stor grad mistet vores ellers medfødte instinkter overfor disse stråler for tusinder af år siden. Men strålerne er der jo stadigvæk, og kan desværre påvirke vores helbred og velbefindende i negativ retning.
Endvidere kan den negative påvirkning betyde, at den medicin eller den behandling vi måtte være i gang med ikke virker!
Fortvivl dog ikke, den nyeste forskning har bevist, at man i dag kan måle over 300 forskellige strålingsformer, og hvad bedre er, man kan neutralisere den negative påvirkning.
NB: Før VM i fodbold i Tyskland 2006 blev samtlige stadions harmoniseret af geobiologer fra Sydamerika.

 

Feng shui

Grundplanen til vores hus er lavet ud fra læren om Feng Shui, som betyder vind og vand. Feng Shui er en kinesisk, filosofisk teori om indretning og arkitektur, der har det formål at skabe et harmonisk samspil mellem mennesker og deres omgivelser. En del af teorierne der anvendes i Feng Shui hævdes at være op til to tusinde år gamle. Ying og yang, der er lig med balance, har en væsentlig indflydelse på indretningen. Energierne er relateret til verdenshjørnerne, så der er ikke overladt noget til tilfældighederne, og det passer meget fint med kvantefysikken.


Byggebiologi:

Husets fysiske rammer skal have positiv energi. Det får det på baggrund af byggebiologien. Byggebiologi er en tysk uddannelse, som Ralf Wehrmann er uddannet i.
Et uddrag fra de 25 byggebiologiske principper:
– Uforstyrret geobiologisk byggegrund.
– Byggematerialerne skal være naturlige og uforfalskede, og anvendes så tidligt som muligt i tilblivelsen.
– Vægge og lofter skal være sved- og damp-absorberende/transporterende.
– Naturlig luftfugtighed gennem hygroskopiske byggematerialer.
– Neutralisering af skadelige stoffer i luften gennem absorptionsfærdigheder fra byggematerialer.
– Strålingsvarme med muligheder for solenergi.
– Naturlige lys- og farveforhold.
– Orientering for akustik og vibrationsbeskyttelse af mennesker.
– Bevarelse af livsvigtig kosmisk og jordisk stråling.
– Accept af harmoni-masse, proportioner og former.
– Undgåelse af miljøskader og store energiomkostninger.
– Ingen sundhedsskadelige belastninger gennem påvirkninger fra negative byggematerialer.

 

Hampfibre:

Alle udvendige og indvendige vægge støbes i en blanding af hampfibre tilsat kalk og vand. Hampfibre er et organisk restprodukt fra hampplanten, efter at man har udnyttet blomster og blade til alt fra cannabisolie, fødevarer til tekstiler og meget mere.

Der er tale om massive vægge på et bærende træskellet. Det er et 100 % naturmateriale, der er foreneligt med byggebiologien som åndbart. Der bruges ikke dampspærre i huset. (Er der nogen der tror, det er sundt at bo i en plasticpose?)

Hampen har en høj isoleringsværdi, og der er ingen vindgennemtrængning. Ydervæggene kan pudses eller beklædes med træ. Indervæggene kan pudses med ler.


Isolering i fundament, vægge og tag:

Det isolerende og kapillarbrydende lag i fundamentet består af ca. 90 cm muslingeskaller.

Ydervæggene er massive. Ca. 35 cm tykke. Det bærende træskelet forskalles, og der støbes op med en blanding af hampskærver og kalk, hvilket giver den lovgivne isoleringsværdi, – og ingen vindgennemtrængning.

I tag/loft bruges træfiberisolering. Et granulat der blæses ind i cellerne mellem spærene i tykkelse på ca. 40 cm.


Energikilder:

Husets energi- og indeklimaløsning er baseret på, at 60-80 % af vinduerne er Ventilationsvinduer, som leverer al luft forvarmet ind i huset. Huset er monteret med en højeffektiv udsugsvarmepumpe med en 200 l varmtvandsbeholder. Varmepumpen trækker luften fra køkken og bad, som forskrifterne siger. Af energien i afkastluften producerer varmepumpen både varmt brugsvand og varme til husets radiatorsystem. Det betyder at al luft der kommer ind i boligen er frisk luft ude fra, som passerer et insektfilter og samtidigt automatisk reducerer mængden af mikropartikler i luften med mere end 70%.

Det varme vand sendes ud i lodrette ribberørsradiatorer, hvilket er den optimale løsning i forhold til den menneskelige krops velbefindende, da varmen kommer direkte ind på hjerteregionen.

Der skal etableres et fritstående solcelleanlæg, placeret på en separat bygning (udhus) på matriklen. Der skal kunne produceres 6-8.000 kWh pr. år. Der arbejdes med et batteridepot der kan lagre strøm til de solfattige timer. Der skal også produceres el nok til at forsyne en elbil.

Solcellerne skal levere nok strøm til almindeligt elforbrug, men også til at drive varmepumpen m.v.


Andre byggematerialer:

Alle gulve er trægulve på gulvstrøer. Gulve i vådrum er linoleum på trægulv. (Beton er ”no go”!)

Lofter er akustiklofter overalt. Overalt bruges silikatmaling, der er diffusionsåbent.


Spildevandsrensning:

Vi forventer at kunne få tilladelse til at rense vores eget spildevand ved hjælp af et sandfilter. Det grå spildevand renses ligeledes, så det kan genbruges til toiletskyl og vaskemaskinen. Overfladevand føres til et vandreservoir. Det medfører, at der ikke skal betales afledningsafgift for spildevand.


Rent drikkevand er en forudsætning 
for et sundt helbred:

Vi kan desværre konstatere, at vores drikkevand fra vandværker bliver mere og mere forurenet. De tilladte grænseværdier for bl.a. pesticider overskrides gang på gang. Der er ikke unormalt, at PPM-tal (Part per million) ligger på 250-500. Vi installerer en rensemaskine efter ”omvendt osmose-princippet”, hvor 7 filtre fjerner 95-99% af bakterier, vira, hormoner, pesticider, tungmetaller, nitrat, kobber, asbest, herbicider mm. Efterfølgende målinger af renset drikkevand viser nu 15-50 PPM, samtidig med, at PH-værdien er hævet til ca. 8. Efter rensningen tilsættes nødvendige mineraler mm. gennem et filter.


Præsentation af projektet:

Vi præsenterer huset i projektfasen, da vi er åbne for, at en sådan nytænkning i måden vi ser fremtidens bolig på, skal give en køber mulighed for at få indflydelse på materialevalg i form af køkken, bad, gulvbelægning m.v.

Endvidere er vi åbne for at interesserede kan byde ind med et dokumentarprogram for hele processen fra projekt til indflytning, samt evt. senere opfølgning.

Husets bliver på 140 m2 + isoleret udhus på 32 m2 samt carport. Kvadratmeterprisen matcher konventionelt byggeri. Der vil dog være en merudgift i forhold til de tekniske energiinstallationer. Til gengæld vil der ikke blive energimæssige driftsudgifter, da der produceres mere energi, end der forbruges.

Når vi kalder det for Hamp-energi-huset, er det fordi hampen er det mest ”klimavenlige” byggemateriale, da det binder store mængder CO2, både i vækstperioden og som byggemateriale. Solceller og Ventilationsvinduerne giver også en økonomisk gevinst, da der produceres mere energi, end der forbruges. Der bliver simpelthen skabt et energifelt, i form af hus og byggegrund, der skaber et potentielt velvære for beboerne i huset.
Det har vi evidens for med det hus, som Orla Jensen for 20 år siden har bygget sammen med sin familie, der består af hustru, datter, svigersøn og børnebørn.

Ralf Wehrmann var også dengang rådgiver om bl.a. geo- og byggebiologi. Hamp-energi-huset er en videreudvikling af dette: vitalhusetkjellerup.mono.net. (Kan Googles).

Modellen viser et emitteret, falset kobbertag, der med tiden bliver irret, som ægte kobber.


Prøvehus:

Huset tænkes opført som et prøvehus i Vium ved Kjellerup, da dét, at der er udsigt til det åbne landskab er en gunstig forudsætning for et godt mentalt boligmiljø.

Når det har bestået sin prøve, og der er tilstrækkelig interesse for konceptet, ligger der planer om at opføre 6-8 klyngehuse på en 2,5 ha stor grund ved Hvam Mejeriby ved Holstebro. Henri Nordby har en godkendt lokalplan for området, som han ejer. Holstebro kommune har vist interesse for projektet, men der er udarbejdet planer for separering af spildevand og overfladevand for hele byen. Vandbassinnet er  placeret på netop dette areal, og er ved at blive etableret af Vestforsyningen.

 

Med venlig hilsen

Model i 1:20. Spærkonstruktion
Projektgruppen og udviklerne består af

Tilknyttet konsulent:
Henning R. Jensen, elektroingeniør, entreprise arkitekt, forfatter til bogen om kvantefysik.

Orla Jensen
Autodidakt byggeudvikler, selvbygger, psykoterapeut og forfatter.
8620 Kjellerup. 
Tlf. 2042 5133. 
orla.br@ndt.dk

Henri Nordby
Udstillings- og indendørsarkitekt, projektudvikler mv.
Hvam Mejeriby, 7500 Holstebro. 
Tlf. 3030 8637. 
henrinordby@gmail.com

Ralf Wehrmann
Arkitekt, bygge- og geobiolog, Feng-Shui master mv.
Gjessø, 8600 Silkeborg. 
Tlf. 2459 8928. ralf.wehrmann@gmail.com 

Fra venstre:
Orla Jensen, Henri Nordby Mikkelsen, Ralf Wehrmann